Forestående Folketingsvalg.

Som det er i den seneste tid skal vi have folketingsvalg, senest til September 2015, dette indlæg er skrevet den 12/4 2015 hvor det afslutter det redaktionelle arbejde. Derfor er Folketingsvalget på dette tidspunkt ikke udskrevet. Hvem er det der udskriver valget? Det gør Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokratiet der er regeringsleder af Danmark. Hvad gik der forud? Vi har ikke haft valg siden den 15/9 2011, hvor Det Konservative Folkeparti mistede -10 mandater af de 18 mandater som,skyldtes pressens kalkunjagt på 2 konservative kvinder i den foregående valgperiode, Henriette Kjær & Lene Espersen, For Lenes vedkommende er det fremstilling af dumheder der fulgte hende også selvom hun måtte aflevere sin ministerpost til Villy Søvndal, SF. Så forsatte jagten på hende alligevel. For Henriette Kjær's vedkommende var det en mand som havde overtrådt lovene og siden idømt en fængselsstraf som er afsonet. Lars Barfoed blev offer for kalkunjagt af især Ekstra Bladet. Da han blev afløst af Søren Pape sidste år, kom der mere ro i partiet. Det belønnes nu, men det kommer til at tage tid før det genetablerede er hjemme. Kan vi få en mandatændring på ±0 ved det kommende Folketingsvalg er det okay. Men vi skal have sprængt regeringen. Vi skal have valget senest den 15/9 2015, det siger Grundloven som er Danmarks forfatning. Kan Thorning-Schmidt udskyde udskrivelsen?

1.    I fredstid, nej. Valget skal være udskrevet den 26/8 2015, det er uanset navnet på regeringslederen. Hvis dette alligevel sker. Så skal det udløse et mistillidsvotum. Regeringen afskediges & et Forretningsministerium erstatter regeringen indtil en ny regering er valgt af vælgerne. Den hidtil regeringsleder risikerer endvidere en Rigsretssag. Da det vil være en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. 

2.    I væbnet konflikt, ja. Det er en anden situation. Dog skal Folketingsvalget være afholdt senest ½ år efter freden er sikret. Indtil da, er det et Forretningsministerium der styrer landet.

Da Tyskland overgav sig natten til den 5/5 1945 til de allierede tropper, betød det at departementchefstyret [Reel tysk styre af Werner Best] indgav regeringslederen for det tvungen Forretningsministerium, Erik Scavenius, Radikale sin dimissionsbegæring og udpegede Wilhelm Buhl, Socialdemokratiet som kongelig undersøger over for Kong Christian X, han dannede en koalitionsregering bestående af flere partier. Denne regering havde ½ år til at rydde op efter besættelsesmagten, hvor dødsstraf & landsforvisning kunne for en kort stund idømmes. Herefter fik vi det første Folketingsvalg efter 1915 Grundloven. Hvor Venstres Knud Kristensen kunne danne regering. 

For at undgå et sviende nederlag ved kommende valg, kan Thorning-Schmidt af taktiske årsager godt opgive på forhånd regeringsledelsen? I princippet Ja. Men den seneste valgdato 15IX2015 står alligevel ved magt. At det er så uetisk er en hel anden sag. Men oppositionslederen Lars Løkke Rasmussen, Venstre kan af parlamentariske årsager ikke kunne danne regering, Her vil det være praktisk at udskrive Folketingsvalg. Argumentet er at valgperioden er ved at udløbe. Hvis der ikke kan dannes regering, så kan der heller ikke lovgives. Så har vi et Forretningsministerium. 

Hvad sker der når Folketingsvalget er udskrevet. 

Det som der sker er at partierne i forberedelse til valget, sætter valgplakater op. 

Hvor kampen om masterne er i fuld krig. Lovgivningen bliver sat i stå mens valghandlingen er igang. Takket være en forberedelse af partierne. Det er en kamp om de 90 mandater, som kræves for at kunne danne regering. 

Når så selve valgdagen er igang er det kutyme at mand lader vælgerne at stemme i fred kort før åbningen af valgstederne. til valghandlingen er afsluttet. 

I de forskellige fjernsynsskærme kan man følge slagets gang. jo tætter på afslutningen jo mere er der et klart resultat. Der er en masse glade vindere, men der er også en masse skuffede tabere. 

Når et valgresultat er klart, så meddeler regeringslederen over for Dronningen hvordan valgresultatet blev og dettes følger. 
Ved sejr. Meddeler regeringslederen at regeringen forsætter. Eventuel regeringomdannelse kan komme på tale.
Ved tab. Regeringslederen meddeler at denne søger sin regerings dimissionsbegæring & ønsker at  træde tilbage, samtidig udpeges en ny kongelig undersøger oftest oppositionslederen, hvor denne efter dronningerunde bliver bedt om  at danne en ny regering.
Mens vinderne får dannet eller omdannet en regering, så er der taberne. Oftest søger den nuværende eller kommende oppositionsleder sin dimissionsbegæring over for sit parti som partiformand. 

Konklusion ved dette Folketingsvalg vil høj sandsynlighed være. 
Ved sejr. 
Forsætter partiformanden sit formandsskab.
Ved tab.
Socialdemokratiet. Her forventes det at partiformanden vil forsætte trods tabet af regeringsledelsen i en rum tid. Hvor efter når presset er hårdt mod formanden, forventes at denne vil træde tilbage. 
Venstre. Her forventes det som i 1998 inden for 2 uger men ikke på valgnetten at denne vil trække sig tilbage som partiformand.  
Socialistisk Folkeparti. Man vil i de næste 2 valgperioder se hvordan tingene udvikler sig, før der sker noget. 
Radikale. Her er det ikke tradition trods tab at man strækker våben som leder, med mindre.
Alternativet. Her vil man se hvordan tingene udvikles før man drager konklusioner, partiet er nyt i dansk politik. 
LA. Her kan forventes et opgør. 
Enhedslisten. Her er det op til årsmødet og den kollektive bestyrelse hvad der skal ske.
Konservative. Her vil formanden nok få flere chancer. 
Dansk Folkeparti. Her ventes intet opgør på grund af den hetz der køres af den nuværende regering. 
Øvrige partier, som ikke er i Folketinget & heller ikke opnår valg, forventes mindst 2 af disse enten ved at blive opløst eller ved at sammensluttes sig med andre partier. 

Regeringsdannelse i denne aktuelle situation.
Venstrefløjen sejrer samlet. SR regeringen forsætter som mindretalsregering.
Højrefløjen sejrer samlet. Venstre danner en et-partis mindretalsregering. Det vil i givet fald være den et partis regering der dannes efter 33 år.

Regeringer. 
Flere partier. Har ved 3 systemskifte kunne danne regering siden 1982.
Et parti. Den sidste regering med et parti som mindretalsregering er Anker Jørgensen, Socialdemokratiet der blev dannet i December 1981, men måtte allerede gå af uden Folketingsvalg i September 1982 af egen drift. Det hele var til trods for at regeringen på dette tidspunkt ikke behøvede at gå af.
Regeringskifte uden Folketingsvalg. Det har hændt 2 gange siden 1945 at regeringer måtte gå af uden at vælgerne blev spurgt. I 1982 valgte Anker Jørgensen, Socialdemokratiet at sprænge sin egen regering af egen drift, da han mente at hans økonomiske politik ikke førte til megen hjælp hos Det Radikale Venstre. Var det ikke folketingsvalg i 1984, så skulle det afholdes senest den 08XII1985 da der så ville have været gået 4 år siden sidste valg. I 1993 valgte Poul Schlüter, Konservative at sprænge in regering på forhånd efter få timers betænkningstid den aften midten af Januar 1993, som følge af Tamil rapporten. Det betød at vi skulle have Folketingsvalg senest den 12XII1994 men fik det 3 måneder før.